Blog Detail Page | Slotshotellet Aalborg Skip to main content

Slotshotellet er tilbage!

 

Der er et "nyt" navn i byen, og nogle af jer genkender det måske allerede. Ikke fordi vi har sat flyers og bannere op overalt i byen, men fordi I har hørt navnet før ... for længe siden. Nogle partnere er aldrig holdt op med at bruge dette navn gennem årene, mens andre er glade for at høre det igen og glæder sig til at vende tilbage til deres lokale hotel.

Navnet på vores elskede hotel dukkede første gang officielt op den 1. november 1984. En gruppe partnere, som havde en passion for at skabe mindeværdige oplevelser, etablerede Slotshotellet Aalborg ApS. Hotellet blev åbnet og begyndte at byde de første gæster velkommen i sommeren  1986 under navnet "Slotshotellet". Fra vores placering på Aalborgs havnefront, blot få meter fra Limfjorden, har vi gennem tiden budt gæster fra Danmark, Norden og resten af verden velkommen. 

I 1999 blev hotellet solgt til I/S Ejendomsinvest, og driften blev overtaget af Tribe Hotel Management Danmark A/S under navnet ”First Hotel Slotshotellet - Aalborg”, hovedsageligt kendt i denne periode som “First Hotel Aalborg ”.

 

Navnet på hotellet har ændret sig, men hovedparten af personalet og rutinerne har været de samme gennem årene. Dette har bidraget til at skabe en kontinuerlighed i servicekvaliteten og hotellets generelle drift. Den service, der blev leveret i tiden under navnet "Slotshotellet" samt navnet "First Hotel Aalborg", huskes stadig med glæde den dag i dag af vores skønne og ekstremt loyale stamgæster, som ofte overnatter på hotellet og kigger forbi receptionen for at dele historier om deres tidligere ophold.

I en  hård og uventet global krise, hvor mange virksomheder har været tvunget til at dreje nøglen om, har Tribe Hotel Management Danmark A/S erklæret sig konkurs. Det kom som et chok for mange, men heldigvis stod vort personale såvel som vores loyale gæster, ejerne af hotellet, I/S Ejendomsinvest, klar til at træde til og overtage driften atter af hotellet. Den 21. juli 2020 åbnede vi atter døren under vores gamle navn, Slotshotellet Aalborg, og har vi formået at bevare hotellets ånd, loyale medarbejdere og uundværlige stamgæster, hvilket betyder, at overgangen har været relativt let.

I dag, efter cirka 20 år som et First Hotel, ser vi frem til at starte et nyt kapitel i vores mission om at skabe fantastiske oplevelser. Med fornyet energi, en helt ny visuel identitet og en solid gruppe af investorer og partnere omkring os, er vi klar til at sikre, at dit ophold i Aalborg bliver mindeværdigt, så du kan kalde Slotshotellet for dit andet hjem.